www.Shibahuset.dk © 2007  E-mail : anette@shibahuset.dk 

 


Ayu og fårene

Kan en shiba hyrde får ?

Stærkt inspireret af en artikel i DKK’s blad “Hunden” nr.3 2008 fik jeg den ide at jeg ville prøve at hyrde får med Ayu, ikke fordi jeg er specielt interesseret i får, men jeg tænkte at hvis jeg kunne lære hende at reagere på mine kommandoer tæt på fårene ville hun få et bedre indkald i hverdagen ;-) Det fungerer som sådan fint, lige med undtagelse af når der er : gode hundevenner, kaniner, egern, katte ja og så lige alt det andet der frister, for så lufter hun sit shiba-væsen for fuld damp og kan SLET ikke høre at jeg kalder.

Jeg luftede ideen for Karin Bankov, vores nye racerepræsentant, og hun sagde noget i retning af : Njaa… det havde hun godt nok ikke hørt før… Men da jeg selv mente at det var en god ide så var hun lutter hjælpsomhed og hun skaffede mig adressen på en hjemmeside: www.hyrdehund.dk, det var en Jeanette Johnsen der stod for det og hun var dygtig sagde Karin.

Som sagt så gjort og dagen efter ringede jeg til Jeanette. Nederst på hendes hjemmeside stod bl.a.“ Alle hunde af hyrdehunderacer er velkommen til træning ”. Jeg indledte med en lang snak fra de varme lande inden jeg nåede ind til “problemet” 1 stk. shiba, jo ikke just en hyrdehund. Jeanette var overraskende positiv og da jeg lagde røret havde jeg en aftale om at besøge hende den efterfølgende søndag.

Meget spændt pakkede jeg bilen påske søndag og kørte til Stenlille hvor jeg mødtes med Jeanette som havde gjort en lille flok får klar til os. Jeg fik forklaret at vi ikke skulle presse hunden når hun mødte fårene men lade hende tage det i hendes eget tempo. Fårene var i en lille indhegning, kaldet en fangstfold, og Ayu og vi befandt os på ydersiden og jeg må sige at Ayu tog fårene i stiv arm, ja set fra hendes synspunkt så var der slet ikke nogle får ;-). Hun ville godt gå med mig rundt om folden og undersøgte interesseret hele indhegningen men fårene, nej de eksisterede simpelt hen ikke, Jeanette tolkede det ikke som at hun ikke var interesseret men nok nærmere at Ayu ikke vidste hvad vi forventede af hende og så var det det sikreste ikke at nærme sig på eget initiativ, for så gjorde hun jo ikke noget forkert. Som Jeanette sagde, havde det været en Border Collie så mente hun bestemt at der var grundlag for at arbejde videre og prøve nogle flere gange. Vi blev enige om ikke at presse hende mere og mens vi stod og sludrede listede Ayu lige så stille rundt og fandt de får der stod i et lille læskur i et hjørne af indhegningen og de skulle undersøges nu vi ikke havde vores opmærksomhed rettet mod hende, så jo interesseret var hun og hun sluttede af med at rulle sig i det hø der var lagt frem som foder til fårene.

Jeg syntes at det har været interessant at se min shiba og hendes reaktion hos fårene så jeg er blevet enig med Jeanette om at vi prøver at tage et 5 timers kursus hos hende for at se om vi rent faktisk også kan få hende til at arbejde med fårene.

Hun var meget træt da vi kom hjem, så hun har brugt hovedet meget mere end hun umiddelbart gav udtryk for og jo høet duftede af fårene, og vi var på camping uden mulighed for at vaske hund!, så vi havde glæde af Ayu’s nye parfume et par dage inden den forsvandt igen.                        

              

              

              

                                                                                                                        Forsættelse følger….

       Er også trykt i Spidshunden nr.3 - juni 2008

                                                                                                                                                                        Retur