| Anvendelse: |
Jagthund til fugle og mindre vildt. Selskabshund. |
| Klassifikation: |
FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),
Sektion 5 (Asiatiske spidshunde og beslægtede racer). |
|
Uden brugsprøve. |
| Historie: |
Shiba’en har eksisteret som race i Japan siden tidernes morgen. Ordet ”Shiba” hentyder oprindelig til noget småt, en ”lille hund”. Shiba’en havde sit hjemland i det bjergrige område ud mod Det japanske Hav og blev brugt som jagthund for småvildt og fugle. Der var små forskelle i racen, alt efter hvilket område den blev opdrættet i. Da racer som Engelsk Setter og Pointer blev importeret fra England i perioden 1868-1912, blev jagt en sport i Japan, og det blev almindeligt at krydse Shiba’er med disse engelske racer. En ren-racet Shiba blev efterhånden sjælden, således at ren-avlede Shiba’er i disse områder omkring 1912-1926 kun fandtes yderst sparsomt. Fra omkring 1928 påtog jægere og andre veluddanede folk sig arbejdet med at bevare den rene Shiba-race, og et seriøst bevaringsarbejde begyndte, således at racens standard blev skabt i 1934. I 1937 blev Shiba’en udnævnt til ”natur-monument”, hvorefter racen blev opdrættet og forbedret til den storartede race, vi kender i dag. |
| Helhedsindtryk: |
En lille hund, helt harmonisk, med gode benstammer og veludviklede muskler. Den har en stærk konstitution. Bevægelsen er hurtig, fri og smuk. |
| Proportioner: |
Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 10 til 11. |
| Temperament: |
Af temperament er den hengiven. Den har skarpe sanser og er særdeles årvågen. |
|
|
| Hoved: |
|
| Skalle: |
Panden er bred. |
| Stop: |
Veldefineret, med en let midterfure. |
| Næse: |
Sort farve er ønskeligt. Næseryggen er lige. |
| Næseparti: |
Moderat kraftigt, aftagende udefter. |
| Læber : |
Stramme. |
| Kæber, bid: |
Stærke tænder med saksebid. |
| Kinder: |
Veludviklede. |
| Øjne: |
Relativt små, trekantede og mørkebrune. Den yderste øjenkrog vender opefter. |
| Ører: |
Relativt små, trekantede, hældende let fremover og stift opretstående. |
| Hals: |
Tyk og stærk, helt i harmoni med hoved og krop. |
|
|
| Krop: |
|
| Ryg : |
Lige og stærk. |
| Lænd : |
Bred og muskuløs. |
| Bryst : |
Dybt, med moderat hvælvede ribben. |
| Underlinie : |
Bugen er godt optrukken. |
| Hale: |
Højt ansat og tyk. Den bæres stramt oprullet eller i en seglformet bue. Halespidsen kan næsten nå haseleddet, når den holdes nedefter. |
|
|
| Lemmer: |
|
| Forpart: |
Set forfra er forbenene lige. |
| Skuldre : |
Skulderbladet er moderat skråtliggende. |
| Albuer : |
Slutter tæt til kroppen. |
|
|
| Bagpart: |
|
| Overlår : |
Lange. |
| Underlår : |
Korte, men veludviklede. |
| Mellemfod : |
Tyk og robust. |
| Poter: |
Tæerne er tæt sluttede og godt hvælvede. Trædepuderne hårde og elastiske. Kløerne hårde og ønskes mørkfarvede. |
| Bevægelse: |
Let, frisk og energisk. |
|
|
| Pels: |
|
| Hårlag : |
Yderpelsen er grov og lige, underulden blød og tæt. Pelsen på halen er en smule
længere og udstående. |
| Farve : |
Rød, black and tan, sesam, sort sesam, rød sesam. ”Sesam” defineres således:
Sesam :Ligelig blanding af hvide og sorte hår.
Sort sesam : Flere sorte end hvide pelshår.
Rød sesam : Pelsens grundfarve er rød, opblandet med sorte pelshår.
Alle de nævnte farver skal have ”Urajiro” – dvs hvidlig pels på næsepartiets sider og på kinderne, på undersiden af kæbe og hals, på bryst og bug og på benenes indersider. |
|
|
| Størrelse: |
Skulderhøjde for hanner : 40 cm, tæver : 37 cm. Der er en tolerance på +/- 1.5 cm. |
| Fejl: |
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
• Feminine hanner, maskuline tæver.
• Overbid eller underbid.
• Mangel på flere tænder.
• Skyhed. |
| Diskvalificerende fejl: |
• Ørerne ikke opretstående.
• Hængende eller kort hale. |
| Bemærk: |
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. |
